KE09 PRISEN
- i samarbejde med Chateau Vignelaure

Årets modtager: LINE HJORT

Kunstnernes Efterårsudstilling handler bl.a. om tradition, fornyelse og skarp udvælgelse. For at sætte fokus på sammenhænge og forskelle på tværs af de respektive årgange og ikke mindst på talentudvælgelse, indleder KE09 en ny tradition: KE PRISEN.

Fra og med KE09 vil censorpanelet udvælge en kunstner blandt årets antagne. Vinderen kåres på baggrund af parametre såsom originalitet, idé, teknisk gennemførthed og helhed. Vinderen får til opgave at fremstille et værk, der vil blive udstillet det følgende år og som samtidig vil bliver optrykt og solgt som signerede plakater. Både fra udstillingsstedet og fra KEs hjemmeside.

KE PRISEN er således snarere end en pris et legat; et oplæg til en professionel opgave. Legatet har til formål på en og samme tid at udfordre og forberede den enkelte prisvinder på, hvad det vil sige at arbejde som professionel kunstner.

KE09 PRISENs første årgang sker i samarbejde med Chateau Vignelaure. Vinslottet Chateau Vignelaure i det sydfranske Provence donerer nemlig et ophold i slottets kunstnerrefugium med alt betalt – rejse, egen lejlighed, halvpension, vin ad libitum samt mulighed for fri bil. Se mere på: www.vignelaure.com

Udover rejsen modtager vinderen af KE09 PRISEN desuden 10.000,- sponsoreret af KE.

Vinderen af KE09 PRISEN offentliggøres på ferniseringsdagen, lørdag d. 31. okt.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen, KE